Vejgaard smerte- og hovedpineklinik har ansat fysioterapeut med ekstra fokus på hovedpine

AALBORG: Av! Hovedet dunker, og nakken er måske stiv og øm.

I den situation rækker de fleste ud efter røret med Treo eller ønsker sig en omgang massage. Nogen finder den migrænemedicin, som lægen har udskrevet mod de skærende smerter. Mange hovedpine-plagede borgere søger også hjælp hos for eksempel en fysioterapeut.

Det oplever man også i stor stil hos Vejgaard Fysioterapi, fortæller klinikejer Peter Skriver.

- Men problemet er, at indtil nu har vi manglet en metode til at komme dybere ind i, hvor symptomerne faktisk stammer fra, siger han.

Svaret var i New Zealand

Han har derfor store forventninger til den aftale, som klinikken har indgået med fysioterapeut Christian Dyrbye Simonsen, der så og sige har åbnet klinik i klinikken under navnet Vejgaard smerte- og hovedpineklinik.

Her tager han sig blandt andet også af patienter, der kommer efter at have "prøvet alt."

Anne Helene Kahr Thomsen og Martin Damgaard
Christian Dyrbye Simonsen har været i New Zealand for at videreuddanne sig.

Fysioterapeuten har været så langt væk som New Zealand for at uddanne sig i "Mulligan metoden," og han har i 2017 færdiggjort en 1-årig specialiserings uddannelse i muskuloskeletal fysioterapi fra universitetet i Auckland.

- En titel som kun meget få danske fysioterapeuter har, så vi er meget glade for at have ham tilknyttet, siger Peter Skriver.

Anne Helene Kahr Thomsen og Martin Damgaard
Susanne Kaarby Wang lider af hovedpine, og det har hun gjort i mange år. Her

Christian Simonsen er ikke i tvivl om, at man bør begynde at diagnostisere og behandle for eksempel hovedpine mere nuanceret.

- Det er vigtigt at huske, at hovedpine kan være flere forskellige ting, og man kan sagtens tænke sig en måned, hvor man lider af migræne nogle af dagene og får medicin for det, der hjælper.

- Men problemet er, at man også kan lide af hovedpine den samme måned, der skyldes noget helt andet.

- Og problemet er, at hvis du først har fået diagnosen "migræne," så er du faktisk færdigbehandlet i det offentlige sygehussystem, forklarer Christian Dyrbye Simonsen.

Anne Helene Kahr Thomsen og Martin Damgaard
Susanne Kaarby Wang lider af hovedpine, og det har hun gjort i mange år. Her

Er det nu også migræne

Det betyder i følge fysioterapeuten, at migrænemedicinen kan risikere ikke at have den ønskede virkning. Ganske simpelt fordi hovedpinen den specifikke dag skyldes noget helt andet.

- Det kan jo for eksempel være muskelspændinger, stress, overforbrug af håndkøbsmedicin eller noget helt andet.

- Og det er det, jeg forsøger at få afklaret, når folk kommer her, forklarer Christian Dyrbye Simonsen.

Smed pillerne

Konsultationen foregår derfor også ved, at han sætter sig sammen med patienten og snakker om patientens liv.

- Der er jo mange, der tror, at fysioterapi er noget med massage og øvelser, men sådan er det ikke helt, når man kommer her, siger han med et skævt smil.

- Men jeg havde faktisk en ung kvinde, der kom her og fortalte, hvordan hun kom fra det hun selv kaldte en hovedpinefamilie, der havde hver deres glas piller med, når de var sammen.

- Hende introducerede jeg for nogle øvelser, som hun i første gang var tøvende med at lave, fordi hun frygtede, at de blot ville gøre det hele værre.

- Men der fik vi vendt hendes tankesæt til, at der jo ikke skete noget ved at prøve. Hun har fået det meget bedre.

Anne Helene Kahr Thomsen og Martin Damgaard
Hovedpine er ikke bare hovedpine, understreger Christian Dyrbye Simonsen.

Christian Simonsen understreger, at han ikke kan kurere hovedpine for enhver pris.

- Når der kommer nogen, hvor vi kan se, at det er en migræne, vi ikke kan hjælpe med, så sender vi dem videre til praktiserende læge eller speciallæge, siger han.

- Men en del kan vi gøre noget for, hvis de har flere slags hovedpiner, for så kan vi for eksempel hjælpe dem af med halvdelen af sygedagene.

- Og det er altså noget, der gør noget for livskvaliteten, slutter han.

Hvis du vil i kontakt med Christian Dyrbye sker det via klinikkens hjemmeside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...