Skråen annoncerede Skovrock med popidol - må nu trække i land

AALBORG: Der bliver hverken popsange, pigehvin eller “nudelhår” i Skovdalen 30. august næste år.

Skråen annoncerede forleden, at hjerteknuseren Christopher ville være en af fem Skovrock-koncerter den kommende sommer og samtidig en del af den såkaldte Early Bird Pakke. Både dato og tidspunkt var fastlagt, og billetterne ville komme til salg i denne uge.

Men på Skråens hjemmeside leder man forgæves efter både koncert-info og billetter. Og det bliver ikke anderledes. Koncerten er nemlig aflyst, allerede inden den overhovedet kom i gang.

Katrine Schousboe
Der bliver hverken popsange eller pigehvin i Skovdalen til sommer. Arkivfoto: Bo Lehm

– Vi var rimeligt sikre på, at vi havde en koncert, men det havde vi så ikke, siger leder af Skråen Jørgen Nissen.

Han kalder det hele en misforståelse, men ikke ønsker at kommentere nærmere, om det er spillestedet, det har solgt skindet for tidligt, eller om det er sangeren og hans folk, der har lovet for meget.

– Jeg vil ikke komme det nærmere. Vi må vist bare kalde det en misforståelse, siger Jørgen Nissen, som beklager overfor dem, der måtte have sat næsen om efter en aften i selskab med det unge popidol.

Skovrock 2019 bliver i stedet med Lars Lilholt Band, The Minds Of 99, Gnags, Jacob Dinesen og Suspekt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...