Dagens åbning af KaffeFair er udsat
Årsagen er problemer med at leve op til kravene om brandsikkerhed
AALBORG: Den nye KaffeFair på Strandvejen åbner alligevel ikke i dag 1. februar som planlagt.
Det er problemer med at leve op til kravene om brandsikkerhed, der er årsagen.
- Vores leverandør af brandglas har desværre svigtet os. Det skulle have været monteret i dagene op til åbningen, men noget tyder på, at glasset er blevet væk på Europas landeveje, og vi kan ikke få en klar melding om, hvornår det dukker op. Nu håber vi bare, at det snart kommer på plads, så vi kan byde velkommen til den nye KaffeFair, fortæller Bjørn Salling, direktør i FOKUS, der ejer KaffeFair.
For yderligere information og snarlig udmelding af ny åbningsdato - se KaffeFair Strandvejens facebookside.