Takykardia spiller 12. april på Huset. Pr-foto

Takykardia giver koncert torsdag aften 12. april

AALBORG: Torsdag aften 12. april er der koncert med det danske band Takykardia kl. 20.30 på Husets Hybrid Scene. Takykardia har hentet deres navn fra det finske ord for “for hurtig hjerterytme" og præsenterer et genre-brydende og legesygt univers med Luna Matz’s forførende vokal i front. Med et fokus på at skabe en helhedsoplevelse leverer Takykardia en unik live koncert, hvor de lader sig inspirere af tid og rum.

Med forskellige baggrunde i klassisk musik, art-punk, jazz og performance-kunst har trip-soul-kvartetten Takykardia fundet hinanden med fælles inspiration fra naturprogrammer og triphop samt en hengivenhed for fængslende æstetik. Gruppen har i januar haft filmmusik-debut på Sundance festivalen i filmen Holiday af den debuterende danske filminstruktør Isabella Eklof. I august 2017 kom Takykardias debut-single “Immortalized" og de har siden spillet en række koncerter i København, og i november spillede de en udsolgt koncert på “Le Pop Up Du Label" i Paris. I løbet af sommeren 2018 spiller de koncerter på festivaler rundt i Frankrig.

Takykaradias debut-EP kom 29. januar 2018 og er blevet positivt omtalt i såvel danske som udenlandske musiksites som f.eks. Noisey.vice.com, Earmilk, Listen Up og Kaltblut Magazine.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...