Igen i år kan aalborgenserne troppe op til julens arrangementer i en helt særlig mundering

Årets AaB-julesweater er sat til salg, og allerede nu melder klubben, at de går som varmt brød. Så skal du sikre dig et eksemplar, er det ved at være nu.

– Vi har for andet år i træk valgt at lave en julesweater, fordi det er en trend, der er oppe i tiden, og så er det et produkt, vi fornemmer, vores fans efterspørger. Mange bruger dem til julefrokoster, familiekomsammener eller måske som en drillende stikpille til venner og familiemedlemmer, der holder med andre klubber, fortæller administrerende direktør Thomas Bælum og fortsætter:

– Sidste år havde vi god succes med en julesweater, men med årets udgave er det virkelig gået stærkt, for stort set alle trøjerne er blevet revet væk på kort tid, hvilket vi selvfølgelig er tilfredse med.

Camilla Gammelgaard Johansen
Her ses den populære trøje fra ryggen. PR Foto

Det kan tilføjes, at julesweateren med motivet af maskotten Theodor, der sidder i en kane trukket af Tyren, er unisex, og dermed er den lavet til både mænd og kvinder. Den kan naturligvis også fås i børnestørrelser.

Og det er ikke det eneste julede, som AaBs fanshop har på hylderne. Man kan nemlig også vælge at pynte sit juletræ med dekorative AaB-julekugler. I hvid og rød, selvfølgelig.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...