Den lille kage er bare ikke til at komme udenom - caféejer har stor succes med at sælge den på iskugler

AALBORG: Er du vild med både is og donuts - og drømmer du om en kombination af begge? Så bør du nok kigge forbi Salt i Vestre Fjordpark, hvor indehaver Katerina Komselis frister med donuts som supplement til guf og flødebolle på toppen af din favorit-is.

Tina Larsen
Foto: Salt

- Jeg synes bare, det er sjovt at prøve noget nyt, og det er jo svært at komme udenom hele donut-trenden. Der er et kæmpe boom i gang, og det kan vi mærke helt herud, siger hun.

- Modtagelsen har været overvældende, det hitter helt vildt. Allerede den første dag var der hurtigt udsolgt, fordi jeg kun havde købt 100 donuts hjem.

Katerina Komselis fremhæver, at gæsterne godt kan lide at prøve noget nyt og anderledes - og så ser de donut-pyntede is bare godt nu.

- Jeg kan se, at mange billeder af isene ender på Instagram.

Salt, caféen i Vestre Fjordpark, holder åbent hver dag frem til 1. september - og derefter hvis vejret er godt, eller hvis der er arrangementer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...