Der opstår en ny valuta i parforhold, der ikke kan måles i kroner og ører. En valuta der gør de små sejre meget vigtige

KLUMME: Efter at have været sammen med min kæreste i snart 7 år, er det efterhånden ved at være sådan at alt, hvad der er mit, er blevet fælleseje, hvad enten det gælder indretning, økonomi eller venner. Og hvad der er hendes? Ja, det er fortsat hendes. Derfor bliver de små sejre i parforholdet pludselig vigtige, hvis du ligesom jeg er en tøffelhelt.

Valutaen hedder N.U.S eller måske bare nus. En valuta der kan indløses på ryggen, i hovedet, på benene, ja faktisk over hele kroppen. Nus var i starten af forholdet noget, man bare gjorde for hinanden, når der skulle slappes af om aftenen, og fordi det hele var nyt, så kunne man ikke lade hinanden være. Men som tiden går, skal der kæmpes mere og mere for at blive nusset om.

Til at starte med kunne det være de små ting, der kunne udløse et par minutters nus. For eksempel kunne det at gå ud med skraldet eller tage en gang oprydning gøre tricket. Men det bliver sværere og sværere – så svært at man er nødt til at benytte sig af den såkaldte SSKM-model. Hvis du ikke er bekendt med den, så er det kort og godt: Små Sejre & Konstant Manipulering – en model der benyttes flittigt hjemme hos os.

Hvad betyder det i praksis, tænker du måske. Lad mig komme med et eksempel. For nylig skulle min kæreste og jeg have flæskesteg til aftensmad, og her var det meget vigtigt, at uddelingen af de sprøde flæskesvær foregik fuldstændig lige, så ingen af os blev snydt.

Under maden spørger jeg min kæreste, om hun ikke lige vil være sød at gå hen og skrue op for fjernsynet, så vi bedre kan høre, hvad de siger i vores serie. (Det jo ikke til at høre noget, når man knaser de sprøde svær). Hun rejser sig op og går hen for at skrue op. Mens hun er væk, stjæler jeg nogle af hendes svær, ikke dem alle, bare lige få nok til, at hun ikke opdager det, og hun bliver færdig med at spise dem før mig. Da hun er færdig, spørger hun: ”Anders, må jeg ikke godt få nogle af dine svær?” Hvortil jeg svarer: ”Jo – hvis jeg får 10 minutters nus!” – Det er er godt eksempel på brugen af SSKM-modellen.

Problemet opstår så bare, når man opdager, at man ikke er ene om at udtænke snedige og taktiske planer i hjemmet.

Her i december tog jeg nemlig til julefrokost en lørdag aften på den helt store tur med drengene. Den stod både på snaps, øl og alt hvad hjertet ellers begærer i sådan et selskab. Da jeg vågnede ude på toilettet dagen efter, med min kæreste stående indover mig et i et forsøg på at få mig op, (Ja jeg ved ikke, hvorfor jeg altid ender derude), går det op for mig, at vi jo skal ned til min kærestes farmor. Noget der har været planlagt LÆNGE!

Så hvis jeg ikke skulle have en sur kæreste, og hun samtidig skulle lyve for mig om, hvorfor jeg ikke tog med, så ville det koste nus under alle afsnit af ”Modern family Sæson 1”. En serie vi netop skulle til at i gang med! På det her tidspunkt er jeg ved at finde ud af, at alt jeg har indtaget aftenen før kun har været til låns, og jeg skal derfor ingen steder. Jeg er skakmat og er nødt til at acceptere "beløbet".

Da jeg langt om længe får flyttet mig ind foran fjernsynet, finder jeg lige Modern Family på Netflix ”24 AFSNIT AF 22 MINUTTER?!” – Det bliver jo til 8 timer og 45 minutter! Lige der vidste jeg godt, jeg havde tabt, og at jeg ikke er den eneste, der benytter SSKM-modellen hjemme hos os!

”Hvad kan man så lære af det?” - Når man går rundt derhjemme og lægger planer for at få mere nus, og man tror, man er den klogeste i rummet, så er det sjældent tilfældet. Karma finder altid vej tilbage...

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...