Kan du tjekke af ved alle 20 punkter?

AALBORG: Din adresse siger måske 9000. Men er du en vaskeægte, integreret fuldblods-aalborgenser?

Vi har samlet de allerstørste must do's i Aalborg, og du er altså ikke rigtig aalborgenser, før du har:

1. Slingret rundt fra bar til bar i Jomfru Ane Gade

Skandinaviens største festgade - det må være et solidt minimum for, hvad man skal have på Aalborg-CV'et.

2. Taget Insta-worthy billeder i Hjelmerstald

Det er en sikker turistvinder. Men en ægte aalborgenser har også mindst ét billede fra den idylliske, gamle bygade i sin kamerarulle.

Katrine Brix
Hjelmerstald i Aalborg. Arkivfoto: Henrik Bo

3. Sukket over søde dyr i Aalborg Zoo

Du så måske isbjørneungerne og girafkalven sidste år? Av, så nuttede!

4. Fået den famøse mega-bøfsandwich hos Vestre Baadelaug

Den legendariske bøfsandwich med en sø af sovs i Vestbyen er et klart must-try!

5. Dyppet dig i Limfjorden

Her gælder det omvendte af ordsproget "nok se, ikke røre"!

6. Fået et panorama-view fra Aalborg Tårnet

Man har ikke set Aalborg, før man har oplevet den fantastiske 360-graders panorama-udsigt fra toppen af tårnet.

Katrine Brix
Aalborgs svar på Eiffeltårnet, Aalborg Tårnet er Nordjyllands næsthøjeste udsigtstårn. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

7. Drukket dig til ridder på Guldhornene

10 store fadøl på samme aften - what's not to like?

8. Fået lækkert bagværk fra Slotsbageren

Og her er det vist på sin plads at fremhæve den legendariske, kæmpe-chokoladebolle.

9. Deltaget i Aalborg Karneval

Om du har danset ned ad Vesterbro eller festet med fra tilskuerrækkerne, så er Aalborg Karneval, Nordens største af slagsen, et kæmpe must-do!

10. Besøgt Egholm, og smagt Nordjyllands største, og måske bedste, tartelet

Over 800 gram tarteletherlighed. Vi siger det bare.

Katrine Brix
Har du en meget sund appetit? På Egholm får du Nordjyllands største tartelet. Arkivoto: Bo Lehm

11. Sat tænderne i 40D fra Sams Barbeque

Tømmermændsretten over dem alle!

12. Set byen fra søsiden

Turistbåden Ms Kysten og GoBoat er to af de oplagte muligheder. Medmindre du kender en, der har egen båd

13. Sk(r)ålet for fulde blæs til Fredagsfest

Den smukke Karolinelund SKAL bare opleves en sommer-fredag, hvor Skråen fyrer op for en stor byfest med musik og kolde fadbamser.

14. Heppet med til en AaB-kamp

"Stadion kalder nu igen, AaB min kærlighed, min ven. Altid for AaB, Altid for Aalborg. Nordjylland det er mit hjem, shallalalalalalala”

Katrine Brix
Uanset om du er fodboldfan eller ej, så er stadion et besøg værd! Arkivfoto: Henrik Bo

15. Krydset Kulturbroen

Vidste du, at broen er den eneste af sin slags i Danmark?

16. Spist nachos på Café Klostertorvet

Vi kommer ikke udenom, at det er en af byens hofretter.

17. Kommet for sent, fordi broen er oppe

Byens bedste undskyldning for liiiige at komme et par minutter eller 30 for sent.

Katrine Brix
Limfjordsbroen i Aalborg. Arkivfoto: Henrik Bo

18. Beundret byens street art/gavlmalerier

Der findes over 70 gavlmalerier rundt i Aalborg, og vi er da også blevet udnævnt som Danmarks højborg for street art.

19. Nydt udsigten fra Salling Rooftop

...og det omfatter selvfølgelig "et hop" ud på glaspladen, den såkaldte skywalk, i mere end 30 meters højde.

20. Taget en tur skøjtebanen på C.W. Obels Plads

Det nok mest idylliske spot i vinterhalvåret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...