Coronaen giver store ændringer i årets studiestart

AALBORG: Normalt betyder studiestarten på Aalborg universitet en masse glade mennesker der samles på Honnørkajen til fællesmorgenmad når der er studiestart. Men i år bliver helt anderledes. Det skyldes naturligvis Coronaen, der stadigvæk har sit faste greb om Danmark.

Det er dog ikke kun sorte skyer der præger studiestarten i år.

- Vi serverer stadigvæk morgenmad, men det bliver gjort i mindre grupper, lyder det fra ordfører Jacob Blasius ved Studentersamfundet til aalborg.nu.

- Det er er supervigtigt, at man som studerende får en god start på sit studie. Derfor har vi også opfordret tutorerne til at tænke kreativt, fortsætter Jacob .

- De traditionsrige rusture bliver der heller ikke noget af i år. Det ville ikke være forsvarligt at samle folk i hytter. Så vi har opfordret vores tutorer til at lave mindre udendørs arrangementer i stedet for, fortæller Jacob.

Jacob er dog fortrøstningsfuld og sikrer at de studerende nok skal få den vigtige gode start.

- Alt er ikke så sort som man skulle tro. Vi skal nok gøre vores del, lyder det optimistisk fra Jacob.

Introfesten i Gigantium – er også aflyst, og mange af de indledende studiestartsbegivenheder bliver arrangeret og afholdt på de enkelte studier for at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det skriver NORDJYSKE.

Også fagligt bliver studiestarten påvirket af corona-situationen. I øjeblikket gælder et afstandskrav på én meter, og det betyder, at universitetet flere steder må skrue ned for kapaciteten. Blandt andet på Erhvervsøkonomi – en af institutionens store uddannelser – hvor man har brugt sommeren på at forberede sig på den nye virkelighed.

- Vi er gået all in på at investere i streaming-udstyr, så kvaliteten er i top, når semestret starter. Der er ikke lige gode muligheder i alle lokaler, og derfor har vi købt noget mobilt udstyr, så vi kan dække alle de store forelæsninger, fortæller Christian Nielsen, der er leder af Institut for Økonomi og Ledelse, som erhvervsøkonomi-uddannelsen hører under.

Du kan læse mere om hvordan undervisningen bliver påvirket på nordjyske.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...