Har du bemærket de anderledes flag - her er forklaringen

AALBORG: Hver dag er stort set en mærkedag. Vidste du, at der f.eks. er en international dag for poesi eller en dag for bemandede rumstationer?

Men en ting er mærkedage, noget andet officielle flagdage. Og netop sådan en er det i dag. Derfor vil du også se, at busserne kører rundt med flag på, og at der f.eks. også vajer et flag ved forvaltningsbygningen på Boulevarden.

Det er dog ikke Dannebrog, der er i toppen af flagstangen, derimod det færøske flag Merkid.

I dag, 29. juli, markerer man nemlig Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj), Færøernes nationaldag.

Busserne i byen kører derfor dels med et færøsk flag, dels et dansk.

Færøerne er et selvstyre, men hører under Kongeriget Danmark, ligesom Danmark og Grønland. Det var først i 2016, at nationaldagen 29. juli blev officiel flagdag her i Danmark sammen med den grønlandske nationaldag 21. juni.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...