Fiskehandlerens gode råd er, at man ikke skal vente til allersidste øjeblik med at købe torsk

AALBORG: Hvis man vil være sikker på at nyde en torskeret nytårsaften 2018, så skal man nok ikke vente til allersidste øjeblik med at købe den delikate fisk.

For det første kan der være udtalt mangel på torsk, jo længere vi kommer hen mod årsskiftet - og for det andet stiger kiloprisen helt givet også med nærmest raketfart, når året går på hæld.

Torben O. Andersen
Torsk er for rigtig mange mennesker en traditionsspise, der hører sig til på spisebordet nytårsaften, men man kan selvfølgelig også vælge andet godt blandt det store udvalg fra havets spisekammer. Foto: Michael Koch

Torsk er ikke at forglemme en særdeles sund spise, så summa summarum er det ifølge kendere og madelskere slet og ret torskedumt ikke at spise fisk - læs torsk - nytårsaften.

Så er det sagt.

Torben O. Andersen
“Johnny‘s Fiskehus” ligger på Nibevej 389 kun et stenkast fra henholdsvis St. Restrup og Frejlev. Foto: Michael Koch

Fiskehandler Johnny Melchior Nielsen (45), der ejer og driver fiskebutikken “Johnny‘s Fiskehus” på Nibevej 389 kun et stenkast fra henholdsvis St. Restrup og Frejlev, siger til aalborg:nu, at det er forbundet med hæderkronede traditioner at spise torsk nytårsaften.

– Det er nok især den lidt ældre generation, der sætter ekstra stor pris på at få netop torsk ved indgangen til det ny år.

– I mange hjem er traditionen med torsk på spisebordet nytårsaften dog gået i arv fra generation til generation, og mange er tilmed af den opfattelse, at det også er lidt fancy at bryde normen med rødt kød og i stedet sætte tænderne i torsk.

Torben O. Andersen
Torsk er en særdeles delikat spise, og mange foretrækker at spise fisken garneret med gode kartofler kombineret med en kraftig sennepssovs. Foto: Michael Koch

Fiskehandleren er - vel ikke så overraskende - en varm fortaler for at få flere og flere til at spise torsk på årets sidste dag - eller måske noget helt andet og lige så godt fra havets spisekammer.

Torben O. Andersen
Hvis man vil have torsk nytårsaften, så lyder det gode råd, at man ikke skal vente til allersidste øjeblik med at købe fisken. Foto: Michael Koch

Johnny Melchior Nielsen:

– Prisen på torsk afhænger naturligvis af udbud og efterspørgsel, så hvis dagsprisen ligger på f.eks. et halvt hundrede kroner for et halvt kilo, så kan du godt regne med, at prisniveauet formentlig forhøjes med måske 100 til 150 procent i takt med, at vi nærmer os nytåret.

– Torsk er en relativ dyr spise i lighed med en god bøf, siger fiskehandleren og understreger, at man dog ikke af den grund skal snyde sig selv for en lækker smagsoplevelse nytårsaften.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...