Medarbejderne i Føtex i Slotsgade er glade og kan nu se frem til at indfri deres præmie med et brag af en fest. 
Det sker

Bedst i Nordjylland: Føtex i Slotsgade vinder stor præmie

Føtex i Slotsgade vinder konkurrence blandt 17 nordjyske varehuse 

21. november 2022 kl. 07:12

AALBORG: Selvom Føtex i Slotsgade også har været berørt af den buldrende inflation, energikrisen i Europa, krig i "verdens kornkammer" Ukraine og sidste års corona-nedlukninger, så er energien høj i varehuset. 

Det er den både, fordi butikken netop har vundet en stor intern konkurrence blandt 17 Føtex-butikker i den nordlige region, men også fordi varehuschefen mærker, at der atter er liv i midtbyen. 

- Det betyder meget for mig, at vi har vundet konkurrencen. Det har givet noget gejst og god energi i butikken, og det er fantastisk, at mine medarbejdere bliver præmieret med nogle penge, så vi kan holde en stor fest, fortæller Thomas Nøhr Andersen, og tilføjer: 

- Efter den triste tid, der har påvirket hele byen, så er det bare mega lækkert, at man har mulighed for at gøre noget godt for ens personale. 

Føtex i Slotsgade vinder den store pokal og pengepræmie, fordi de har performet bedst og vækstet i fødselsdags-perioden, der varer i tre uger.

Varehuschefen tror, at den positive udvikling i Føtex i Slotsgade skyldes, at der nu er godt gang i midtbyen igen. 

- Det var hårde tider i 2021, hvor landet var lukket ned, busserne var fjernet og turisterne blev hjemme. Nu oplever vi, at der er liv i byen igen. Stemningen er god, og både turister og aalborgenserne har et smil på læben, så der er ved at komme godt gang i den igen, siger Thomas Nøhr Andersen. 

Den store præmie lyder på 500 kroner pr. medarbejder til en fest, der løber op i et beløb på 75.000 kroner, hvis alle deltager.

Annonceret indhold

Nyeste