The Show – a Tribute to ABBA giver ekstrashow i Aalborg i april.
Det sker

Billetterne rives væk: Nu hyldes ABBA med ekstrashow i Aalborg

Nu får du en ny chance for at sikre dig en billet til efterspurgt musikfest

05. december 2022 kl. 11:49
Opdateret kl. 12:20

AALBORG: Da det i november blev offentliggjort, at The Show – a Tribute to ABBA kommer til Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i 2024, gik det stærkt, og billetterne blev revet væk, så der nu kun er få tilbage. 

Der er dog ingen grund til bekymring hos de fans, der endnu ikke har sikret sig en billet. The Show – a Tribute to ABBA optræder nemlig med et ekstrashow 20. april 2024.

The Show har i mere end 20 år haft succes med at give ABBA’s ikoniske musik nyt liv. I bagagen har de omkring 800 koncerter i 50 lande fordelt på fem kontinenter og mere end to millioner solgte billetter.

ABBA er kendt og elsket over hele verden. Fra begyndelsen ville vi hylde denne bedrift ved at skabe den perfekte illusion om det originale ABBA, siger showets producent Kenneth Svoldgaard i en pressemeddelelse.

- Publikum vil kunne opleve, hvordan vi tror, at ABBA ville se ud med moderne teknologi og lyssætning, men stadig med den helt fantastiske og velkendte ABBA lyd, siger Kenneth Svoldgaard.

Billetter til The Show – a Tribute to ABBA er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor.

Annonceret indhold

Nyeste