Her er programmet: Disse kunstnere kan du opleve til Nibe
En af dansk rocks allerstørste navne er netop tilføjet til plakaten
AALBORG: Siden nogle af de største af nutidens dansk rock, The Minds of 99, blev offentliggjort i efteråret, er der blevet tilføjet meget mere til årets program for Nibe Festival.
Amerikanske OneRepublic og svenske Zara Larsson og de danske hitmagere Lukas Graham, Nik & Jay og Tobias Rahim, for eksempel.
Nu smider Nibe Festival resten af programmet på de fire scener inde i Skalskoven - og dermed er årets poster fuldendt.
- Vi er meget tilfredse med årets line-up. Den har den bredde, som et Nibe-program skal have og er heldigvis også meget rost. Vi hører det tydeligt på "gaden”, på de sociale medier, og vi kan også klart se det på vores billetsalg, som går helt forrygende, udtaler festivaltalsmand Peter Møller Madsen i en pressemeddelelse.
Festivalen følger i løbet af få uger i øvrigt op med musikprogrammet på Grøn Scene, som er placeret på Camp Øst.
Og som et af de sidste navne er Dizzy Mizz Lizzy netop tilføjet til sommerens line up, ligesom Hans Philip, Lars Lilholt Band og Sanne Salomonsen feat. Electric Guitars også har fået en plads på årets plakat.
Du finder det fulde program på Nibe Festival hjemmeside.
Nibe Festival finder sted fra 28. juni til 1. juli.