Det er en kombineret cocktailbar og natklub, du snart kan besøge, når LouLou åbner i Gaden.
Det sker

International natklub og cocktailbar åbner i Gaden - her er datoen

LouLou beskriver sig selv som den luksuriøse pige i klassen i Aalborgs natteliv

04. marts 2023 kl. 18:38

AALBORG: Det er noget helt nyt i nattelivet, der snart slår dørene op i Jomfru Ane Gade, når vi kan byde velkommen til LouLou, byens nye cocktailklub.

LouLou er kombinationen af eksklusiv cocktailbar og natklub. Konceptet har allerede stor succes i Aarhus samt Bergen og Stavanger i Norge, og lige netop derfor glæder teamet bag LouLou sig til at slå dørene op i Aalborg, skriver nattelivskoncernen Rekom Group i en pressemeddelelse.

- Vi ser frem til at bidrage med noget anderledes i Jomfru Ane Gade, når vi slår dørene op til en lidt mere luksuriøs oplevelse til et mere voksent klientel, siger Frederik Nomanni fra LouLou Aalborg. 

En moderne cocktailklub

Loulou beskriver sig selv som den luksuriøse pige i klassen i Aalborgs natteliv. 

- Vi mener selv at være kommet i mål med at skabe en moderne cocktailklub, og et univers som ikke findes andre steder i Aalborg, siger Frederik Nomanni. 

- Vi glæder os til endelig at kunne åbne dørene og tilbyde en anderledes fest til gæsterne i Jomfru Ane Gade, hvor både cocktailkortet og omgivelserne er af virkelig høj kvalitet.

LouLou bliver Rekom Groups nyeste tilføjelse til rækken af forretninger i Jomfru Ane Gade. Og efter åbningen af Proud Mary Pub sidste år, tilføjer Rekom nu endnu et sted, der sigter efter et lidt ældre klientel, end nogle af de andre barer og natklubber i Gaden. 

LouLou slår dørene op  i Jomfru Ane Gade 3 fredag 10. marts klokken 22.00, og kommer fremadrettet til at have åbent fredag og lørdag. 

Aldersgrænsen er 23+.

Annonceret indhold

Nyeste