Det er næste til forår, du kan opleve den komikeren. På få år har han gjort lynkarriere i dansk komik.
Det sker

Nyt show: Populær Instagram-komiker kommer til Aalborg

Se her, hvornår du kan få lattermusklerne trænet til Lasse Madsen nye oneman-show

30. marts 2023 kl. 10:42

AALBORG: Lynhurtige observationer og knivskarpe jokes - det er blevet komikeren Lasse Madsens signatur, der med rekorfart har gjort ham til fast inventar på den danske komikscene.

Med det som våben lægger han den ene sal efter den anden ned i store latterbrøl - ligesom det er svært ikke at trække på smilebåndet, når Lasse Madsen deler videoer på Instagram, hvor han gør kærligt grin med hverdagssituationer og stereotyper, som de fleste genkender sig selv i.

Og nu er har alle Lasse Madsens nordjyske fans mulighed for at opleve ham i et helt nyt show, 'Fræk', næste forår. Det oplyser Aalborg Kongres og Kultur Center i en pressemeddelelse.

Det nye oneman-show går under navnet 'Fræk'.

Ligesom med Lasse Madsens udsolgte og anmelderroste oneman-show ’Forelsket’ fra 2022, så byder det nye show ’Fræk’ på en masse sjove hverdagsbetragtninger kombineret med en uhøjtidelig levering og højt tempo, skriver AKKC.

Sidst Lasse Madsen gæstede AKKC var i efteråret 2022, hvor han var en del af holdet til Comedy Ballroom sammen med Andreas Bo, Linda P, Thomas Warberg og Nikolaj Stokholm foran en totalt udsolgt sal i Aalborghallen.

Når den nordjyske komikerkomet kommer til Aalborg med sit oneman-show næste forår, optræder han i Europahallen lørdag 20. april 2024 kl. 19.

Billetter til Lasse Madsen – Fræk lørdag 20. april 2024 er allerede sat til salg. 

Annonceret indhold

Nyeste