
Oplev Metallicas nye album i biografen - før det udkommer
Aftenen byder på eksklusivt indhold på det store lærred i form af interviews og musikvideoer
AALBORG: Nothing Else Matters, Enter Sandman, Master Of Puppets… listen er lang over de mange ikoniske hits, som verdens største heavy-band har givet os.
Nu er Metallica tilbage med nye numre … og de kan opleves først i biografen, skriver Nordisk Film Biografer i en pressemeddelelse.
Metallica: 72 Seasons - Global Premiere spiller nemlig i udvalgte biografer - her i byen både i Kennedy Arkaden og i City Syd.
Eventen er et verdensomspændende såkaldt listening party, hvor bandets kommende studiealbum, 72 Seasons, kan høres i sin fulde længde dagen før, det bliver udgivet.
- Vi fyrer godt op for lyden - som man kun kan i biografens mørke, men aftenen byder også på eksklusivt indhold på det store lærred i form af interviews med Metallica, hvor de dykker ned i historierne bag sangene på albummet sammen med eksklusive musikvideoer til hver sang, står der i pressemeddelelsen.
Event finder sted torsdag 13. april, billetsalget er startet, du finder mere info her.