Igennem tre film har Mia Lyhne, Martin Buch og Cecilia Loffredo reddet julen i film-serien Julemandens Datter.
Det sker

Snart kan du møde stjernerne fra årets nye julefilm

Der vil blandt andet være mulighed for at få en autograf

28. november 2022 kl. 07:07

AALBORG: Jul er lig med magi. Om lidt bliver det hele lidt mere magisk, når de unge hovedrolleindehavere i årets nye julefilm, Julemandens Datter 3 - Den Magiske Tidsmaskine, kommer til byen først på måneden. Her besøger hovedrolleindehaveren, den unge Cecilia Loffredo, nemlig Nordisk Film Biografer City Syd.

Cecilia Loffredo spiller Lucia, julemandens datter, og med sig har hun debutanten Leonard Mangheni Sommer Ipsen, der spiller Elias, den yngre elev, der hjælper hende.

Du kan møde de to unge stjerneskud lørdag 3. december klokken 12.00 i Nordisk Film Biografer City Syd - her vil de skrive autografer, og klokken 12.30 vil de give en kort introduktion til filmen, inden den vises i Nordisk Film Biografer City Syd.

Cecilia Loffredo har tidligere medvirket i DR-serien Det Forsvundne Ravkammer (2022), sæson 3 af den danske Netflix-serie The Rain (2020) samt spillefilmen Valhalla (2019), hvor hun spillede hovedrollen Røskva.

Julemandens Datter 3 - Den Magiske Tidsmaskine er Christian Dyekjærs tredje film i rækken om julemandsdatteren Lucia og havde biografpremiere 10. november.

Annonceret indhold

Nyeste