
Snart klar: Her kommer der Tesla Superchargere i Aalborg
Ladestanderne bliver åbne for alle elbiler
AALBORG: Er du ofte på jagt efter strøm til din elbil, så er der godt nyt. Inden længe åbner Tesla nemlig for 16 nye ladestandere i Aalborg.
Der er tale om 16 nye V3 Superchargers, der har en effekt på op til 250 kilowatt, og de kommer til at stå på parkeringspladsen tæt ved Shoppen i City Syd.
Selvom ladestanderne ser så godt som færdigbyggede ud, er de dog ikke i brug endnu.
Tesla oplyser til aalborg.nu, at de håber, at ladestationen med de nye superchargers åbner inden den store ferieperiode i juli.
Superchargerne kommer til at være åbne for alle elbiler, uanset om du kører Tesla eller ej.