Genrefoto
Det sker

Stiv svensker faldt i Limfjorden og fuld mand i et hul

På stort set samme tidspunkt faldt to personer natten til lørdag i henholdsvis Limfjorden og et hul

10. september 2022 kl. 06:33
Opdateret kl. 06:39

AALBORG: Det var på nøjagtigt samme tidspunkt, at Nordjyllands Politi natten til lørdag rykkede ud til henholdsvis et hul på Kennedy Plads og Limfjorden.

For kl. 3.10 indløb alarmerne fra hvert deres sted - og det var heldigvis med en lykkelig udgang. For ingen af episoderne kostede liv, om end i hvert fald turen i Limfjorden for en fuld svensker må have givet et gevaldigt chok.

- Et par gutter kunne høre en råbe om hjælp, da de kom gående til højre for Limfjordsbroen, fortæller vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Med et termisk kamera kunne man konstatere, at der stod en mand under en bro, som står ude i vandet - og hvor der ikke var mere dybt, end han havde vand til livet.

- Det var en beruset svensker, som forinden da formentlig var faldet i vandet, oplyser vagtchefen.

Svenskeren kom ikke til skade, men det gjorde derimod en 58-årig mand, som faldt i et hul på Kennedys Plads. Det skete stort set samtidig med alarmen fra Limfjorden.

- Han var beruset og havde forvildet sig ind bag afspærringen til de udgravninger, hvor man i øjeblikket er ved at lægge rør ned, fortæller Poul Fastergaard.

Hullet var to meter dybt, og i det lå manden på ryggen. Han havde smerter efter faldet, og blev efterfølgende kørt med ambulance til sygehuset. Omfanget af hans skader har vagtchefen ingen oplysninger op.

Herudover fortæller vagtchefen, at der var mange i byen i Aalborg natten til lørdag, men at det har været en ganske fredelig nat - og at der lørdag morgen kun et et par fyldebøtter i detentionen.

Annonceret indhold

Nyeste