Programmet til årets børnekarneval lægger op til mindst lige så meget fest og farver som sidste år.
Det sker

Vildt program: Kæmpe fest i Kildeparken til årets Børnekarneval

Gurli Gris, MGP og mange flere står på scenen, mens der er sang og dans samt cirkus, hoppeborg og meget, meget mere i selve parken under årets store festdag for de mindste.

11. maj 2023 kl. 17:16

Ventetiden er snart ovre. Lørdag den 20. maj afvikles årets Børnekarneval, og det bliver med et brag af en børnefest i Den Fortryllende Park (Kildeparken), hvor børnene kan deltage i sjove og kreative aktiviteter.

Se også
Vind et rejsegavekort på 5.000 kr. med dit kreative kostume

På den store scene er det muligt at opleve Bluey Show, Gurli Gris, MGP 2022, Det Flyvende Kuffertcirkus som konferencier, Årets karnevalsprinsesse Stine Rex, Move Dansestudio og House of Dance.

Og i selve parken er det næsten umuligt ikke at falde over fristelser:

  • Fætter BR kommer med legetøj og ansigtsmaling. Her vil man kunne deltage i konkurrence i "Fiskedammen" og vinde præmier.
  • Aalborg Universitets Kemishow, som holder workshops hvor børnene kan få kemien helt tæt på. Derudover laver de selv nogle små shows i løbet af dagen.
  • Det Hem'lige Teater, som kommer med deres forestilling "Skrald og Skatte". Oplev dem i hjørnet af parken, hvor der er forestilling ca. hvert kvarter.
  • Søspejderne kommer og medbringer deres gummibåde, som man kan sejle en tur på søen i.
  • Kunsten Kreativitarium laver deres egen lille workshop "En Kreativ Ø", hvor børn inviteres til selv at komme og være kreative og skabe deres egen kunst.
  • Aalborg Cirkusklub kommer og laver aktiviteter
  • 501st Legion Garrison Danmark kommer med deres flotte kostumer og går rundt i parken
  • FunCenter kommer med en masse aktiviteter, herunder fun animals og rodeotyr
  • Bogbilen, hvor man kan tage en slapper med en god/sjov bog
  • Hoppeborge
  • Kulturskolerne som får deres egen scene

Armbånd til festlighederne kan købes i Bilka Skalborg, Meny i Kennedy Arkaden, BR i Aalborg eller via dette link.

Husk at man kan tage et barn på op til 12 år gratis med, hvis man har et loyalitetsarmbånd.

Annonceret indhold

Nyeste