Klummeskribent Mette Goddiksen undrer sig over, hvad en mand, hun ikke kender, får ud af at sende sjofle videoer til hende

KLUMME: Jeg har netop sagt ja tak til venskab på Facebook med en nydelig, ældre herre.

Jeg har en meget afslappet holdning til venner på Facebook: Spørger fremmede folk mig, så siger jeg ja, medmindre jeg ved et hurtigt kig på deres profil kan se, de kommer til at begrave mit feed i stanniolhætte-teorier eller nynazisme. Nogle gange giver disse venskaber interessante oplevelser.

For eksempel i forhold til den ældre herre. Lad os kalde ham Franz.

Straks efter godkendt venskab valgte han at skrive ”Du er bare dejlig. Knus fra mig til dig” og vedhæfte en gif med et dansende hjerte. Normalt blokerer jeg pronto folk, der forveksler Facebook med Tinder, men den dag var jeg i et mildt påskelune. Jeg tænkte, at det var til den friske side, men bar over og tænkte, at han måske bare var ensom og dårlig til at aflæse sociale koder på moderne medier.

Derfor skrev jeg høfligt ”tak”. Ingen smiley eller andet, der kunne tolkes indladende eller som en invitation til yderligere dialog. Jeg kan bedst lide at være venlig, ikke ghoste folk samt passe på, at mine medmennesker ikke taber ansigt (det hader jeg nemlig selv). I det her tilfælde var det mildt sagt en fejlvurdering. Franz blev helt vild og sendte straks en video, hvor en kvinde med spredte ben blev tegnet – og herefter pegende imod hendes skød en stiv pik med behårede testikler og hele moletjavsen: Der skulle åbenbart ikke mangle noget…

Til sidst kom der flere streger på – og voila – tegningen blev til en påskehare. Sikke da en kvalitetsjoke. Sikke en lårklasker af en vits. Ring til Zulu Comedy Galla, én eller anden – vi har en rising star! Men sarkasme til side: Jeg blokerede naturligvis Franz med kommentaren ”Du har lidt at arbejde med i forhold til respekt over for andre mennesker samt dit joke-repertoire. Held og lykke med det. Jeg blokerer dig nu, fremmede mand”.

Jeg er egentlig ikke krænket, selvom det er så moderne. Jeg er mere undrende i forhold til, hvad der får en herre i 70’erne til at sende den slags til fremmede kvinder i 40’erne? Regner han med, jeg synes, han er en humørbombe og en frækkert, som jeg bare må have på køkkenbordet nu, nu, nu?

Virkelig underlig antagelse, der må bero på en usund mængde selvtillid.

En selvtillid, jeg gerne vil have, når jeg selv rammer 70’erne. For jeg er ret sikker på, at jeg aldrig nogensinde ville tro, at langt yngre mænd ville finde det charmerende, hvis jeg sendte dem tissekoner.

Det er vel samme mekanisme som de rigtige foto-dickpics og vulgære tilbud, der til tider dukker op i min indbakke på Facebook, som ikke-venner kan sende til. Det store spørgsmål er: Er der nogensinde nogen mand, der har fået noget ud af at sende dickpics? Altså… Jeg har aldrig hørt en kvinde udtale ”Og så sendte en fremmed mand mig et billede af hans kønsorgan, og det kunne jeg simpelthen ikke stå for. I dag er vi gift og har tre herlige børn med æblekinder.”

Nå. Det er også vældig moderne med hvadsåmed-argumenter, der afsporer vinklen – så lad mig da bare tage den: Hvad så med kvinderne? Og min uvidenskabelige analyse af mine sociale medier viser en klar tendens: Mens mænd udbasunerer seksualitet/sexisme i fuld galop, så er kvinderne mere til at tilbyde mig quicklån og umanerligt fordelagtige forretningstilbud om eksempelvis at få mit eget aloe vera-forretningseventyr. Gerda, Gabriella og Beate vil simpelthen gerne kaste pengesedler efter mig, som de overhovedet ikke kender, hvis jeg lige er så rar at indtaste lidt bankinformationer. Kvinderne bruger også langt flere smileys, hjerter og blomster, hvilket egentlig ikke gør så meget for seriøsiteten af deres tilbud.

Og så er der naturligvis altid et lille drys af udenlandske damer med flotte bryster, der vel synes, jeg på mit profilbillede ligner en mand og gerne vil forkæle mig.

Men ved du hvad? Dem, der ikke kan finde ud af det, skal ikke gøre mig til én, der frygter eller mistænker fremmede, når der endnu ikke er grund til det. Franz får mig på ingen måde til at synes mindre godt om mænd generelt. Og ikke mindst: Jeg vil til alle tider hævde, at alt det her handler om ordentlige mennesker mod uordentlige mennesker, det er ikke kvinderne mod mændene.

Jeg fortsætter med at være åben over for fremmede. Jeg vælger stædigt at være godtroende – dickpics eller ej.

For godtroende er det fineste, et menneske kan være, som Hausgaard siger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...