Vær med til at bestemme vinderen af konkurrence på StorbyGuide.dk

AALBORG: Er Aalborg Danmarks hyggeligste by at tilbringe sommeren i? Det kan du være med til at afgøre ved at deltage i en afstemning på hjemmesiden StorbyGuide.dk.

Der er allerede knap 500 kommentarer fra danskere over hele landet, der argumenter for, hvorfor lige netop deres by er den hyggeligste om sommeren.

Bogense, Hornbæk, Ebeltoft og Skagen er nogle af højdespringerne, mens der endnu ikke er så mange, der har valgt at fremhæve Aalborg.

Blandt byens stolte støtter er Mette Lene, der fremhæver, at byens centrum indbyder til afslapning og samvær.

- Mange bil-fri områder og et havnemiljø som er helt fantastisk...En midtby som er spækket med kulinariske og kulturelle oplevelsesmuligheder...Og sidst men ikke mindst den spændende arkitektur med en blanding af gamle og nye bygninger, skriver Mette Lene.

Trine Strandberg Jensen fremhæver blandt andet Aalborg Karneval som noget, der er med til at gøre byen attraktiv om sommeren:

- Aalborg med vores dejlige havn, caféer og masser af arrangementer som koncerter og ikke mindst det årlige karneval, der er nordens største, argumenterer hun.

Afstemningen slutter 31.maj, og byen med flest stemmer vinder og kåres dermed som "Danmarks hyggeligste sommerby". Vinderbyen får ud over titlen også udgivet et indlæg på StorbyGuide.dk om den hyggelige by.

Vil du slå et slag for Aalborg, kan du deltage i afstemningen på Storbyguide på Facebook, hvor du kan stemme på din yndlingsby og skrive hvorfor i kommentarfeltet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...