Der skal nu aflyses busafgange til og fra Aalborg.
Livet her

Disse busafgange nedlægges i Aalborg

Inflationen går nu direkte konsekvenser for nordjyske brugere af den offentlige trafik

07. februar 2023 kl. 09:41

AALBORG: Et kæmpe underskud betyder nu, at adskillige regionale busruter til og fra Aalborg mister busafgange.

Høje brændstofpriser betyder, at regionen skal spare ikke mindre end 65 millioner kroner fra 2023 til 2025. Håbet var, at staten ville kompensere for de stigende priser, men da det ikke skete, er det nu op til regionens politikere om at lukke hullet.

Det sker blandt andet ved ændringer på en række busafgange til og fra Aalborg. Herunder kan du læse, hvilke afgange der berøres. Bemærk, at ændringerne først skal vedtages af regionsrådet 27. februar. Indtil videre er planen, at besparelserne skal træde i kraft fra august 2023.

Rute 50 (Aalborg–Nibe–Løgstør)

Det foreslås, at en dobbelttur hverdagsaftener nedlægges på grund af dårlig benyttelse. Der foreslås konkret Løgstør til Aalborg klokken 18.30 og Aalborg til Løgstør klokken 19.45. Samtidig aflyses natafangen klokken 04.20. Natafgangen klokken 02.12 rykkes til gengæld til klokken 02.50.

Rute 72 (Aalborg-Vestbjerg-Tylstrup–Brønderslev)

Forslaget går her på at nedlægge en række afgange Aalborg og Brønderslev. På hverdage er det Aalborg til Brønderslev klokken 10.05, 11.20, 18.20 og 20.20 samt Brønderslev til Aalborg klokken 10.14, 11.14, 19.17 og 21.17.

I weekenden er det samtlige ture på rute 72, som foreslås nedlagt.

Annonceret indhold

Nyeste