Den ny butik i Algade åbnede fredag morgen

AALBORG: Fredag morgen havde Hunkemöller Grand Opening i deres spritnye, flotte og store lingeributik i Algade 25.

Lingeri-butikken har i mange år rådet over lokaliteter i nabobygningen, i nummer 27, men da muligheden for at flytte og få rådighed over dobbelt så mange kvadratmeter, slog man straks til.

Hannah Kofod er butikschef i Hunkemöller i Algade, og hun er både stolt og glad over den nye lingeributik, der med sine godt 130 kvadratmeter er Hunkemöllers flagskibsbutik i Nordjylland,

- Hunkemöller er en af de største lingeri specialister i Europa. Indretningen og det udvidede sortiment i den nye butik signalerer på en god måde, at vi er suveræne, når det gælder undertøj, badetøj og nattøj, fortæller butikschefen.

Der var særdeles travlt på åbningsdagen, hvor man lokkede kunderne med ekstra gode tilbud, konkurrencer og goodiebags til de første 100 kunder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...