Nordjyske flyselskab åbner billetsalg på tre nye ruter i dag

AALBORG: Går du også rundt med drømme om en tur til Spanien i eftersommeren, så er chancen der måske nu.

I hvert fald har det nordjyske flyselskab Great Dane Airlines åbnet for billetsalget på tre nye ruter i dag, mandag, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Selskabet har tidligere meldt ud, at man ville åbne ruter til henholdsvis Malaga og København, men nu har Great Dane Airlines lagt Mallorca oven i.

Første afgang til Spanien bliver 4. juli, mens ruten mellem Aalborg og København får fire daglige afgange på hverdage efter skolernes sommerferie.

- Den ændrede markedssituation gør at, vi klar til at gå ind på ruter hvor vi ser et stort potentiale ud af Aalborg Lufthavn, siger direktør i Great Dane Airlines Thomas Hugo Møller og tilføjer:

- Vi har set meget frem til at åbne for salget, og vi glæder os til at kunne byde vores gæster velkommen ombord på ruteflyvning med Great Dane Airlines. Vi glæder os til at kunne bidrage til flere afgange ud af Aalborg Lufthavn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...