Koncept har fået stor succes - nu er Budolfi klar med ny dato

AALBORG: Blev du ikke døbt som barn - og kunne du godt tænke dig at blive det, men fået noget gjort ved sagen, så er chancen der nu for at få det gjort på en nem måde.

På lørdag, 4. maj, gentager Budolfi Kirke nemlig succesen med drop-in-dåb, hvor man bare møder op og så bliver døbt af en af kirkens præster.

- Vi glæder os til igen at slå dørene op til Drop-In-Dåb i Budolfi Kirke, hvor præsterne er klar til at tage imod alle, der har lyst til at blive døbt, siger sognepræst Hanne Dahl, der selv står klar ved døbefonten.

Da kirken holdt drop-in-dåb sidste forår blev 39 mennesker mellem 1 og 87 år døbt på dagen og også i efteråret blev der holdt en dåbs-dag.

Og der er ingen tvivl om, at konceptet er blevet populært her i byen.

- Indtil nu er Aalborg den by, hvor der er flest, der har taget imod tilbuddet, så vi er spændte på at se, hvor mange der kommer, siger Hanne Dahl.

Man kan gå ind fra gaden og blive døbt på lørdag, 4. maj fra kl. 11 til 14. Man skal medbringe gyldigt ID på dagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...