Aalborg Streetfood - Køkkenfabrikken har altid nye events i støbeskeen, og snart er der for første gang kombineret loppe- og råvaremarked. Arkivfoto: Claus Søndberg
Livet her

Du finder både loppefund og delikatesser, når Streetfood præsenterer helt nyt marked

Du kan både lade dig friste af forskellige råvarer - og gøre et kup og pifte garderoben op

01. juli 2022 kl. 14:12

AALBORG: Du får to markeder samlet i et, når Aalborg Streetfood præsenterer sin seneste nyhed: Nemlig et kombineret loppe- og råvaremarked.

- Vi gør det for at tiltrække så mange som muligt til vores events, siger marketing manager Amalie Bräuner.

- Og det er helt op til folk selv, om de sælger brugskunst eller brød, de selv har bagt - eller måske kommer med noget fra et mikrobryggeri. Mange byder også ind med ting, de har lavet i forbindelse med deres hobby.

På markedet finder du lokale forhandlere af alverdens råvarer og delikatesser, og du kan gøre et kup og friske garderoben op.

- Og så er det vores vores mål på sigt at få flere firmaer og outlets med, siger Amalie Bräuner, der med tiden håber på op mod 40 stande.

- Vi glæder os og håber at se rigtig mange mennesker på søndag til et uformelt og hyggeligt marked.

Markedet finder sted på græsplænen foran terrassen hos Aalborg Streetfood på Skudehavnsvej på søndag 3. juli klokken 11.30 til 16.

Vær dog opmærksom på, at eftersom markedet er udendørs, bliver det aflyst, hvis vejret er dårligt. Du kan holde dig opdateret på Aalborg Streetfoods facebookside.

Der er stadig ledige stande at købe, og der er åbent for booking helt indtil markedet slutter.

Det er gratis at besøge søndagens loppe- og råvaremarked.

Annonceret indhold

Nyeste