NIBNAB lægger vægt på god kvalitet - samt frokost og aftensmad to go

AALBORG: Den har været ventet længe - og nu har Vin & Vin endelig åbnet sin delikatesse.

Den har længe været en drøm for ejerne, og muligheden bød sig, da vinforretningen før jul flyttede tilbage til den vante adresse på hjørnet af Vestre Allé og Hobrovej - i et nybyggeri der netop giver plads til NIBNAB, som er navnet på den nye forretning.

Tina Larsen
Du kan både købe produkterne enkeltvis og i anretninger. Foto: Martél Andersen

Delikatessen er en separat forretning i forretningen, og bag skydedøren finder du blandt andet pølser, charcuteri og oste. Gerne som supplement til de vine, forretningen i forvejen er kendt for.

- For os er kvaliteten afgørende, og vi har mad og vin fra det meste af verden. Vi prøver hele tiden at have et udvalg af det meste, siger Martin Andersen, der ejer forretningen sammen med Troels Kamstrup.

Tina Larsen
Martin Andersen og Troels Kamstrup driver i forvejen Vin & Vin med stor succes, og med NIBNAB er de klar til næste skridt. Foto: Martél Andersen

Sidstnævnte er tovholder på et helt sætligt initiativ, som makkerparret har store forventninger til - nemlig sandwich to go.

- Troels er uddannet kok, og det skinner igennem i både vores udvalg til almindeligt køb, anretningerne og vores sandwich, hvor han hele tiden udvikler smagen og teksturen, så vi rammer den rigtige kombination af salt, syre og sprødhed, siger Martin Andersen.

- Med vores to go og takeaway har vi nu noget til både frokost og aften. Og vi udvikler hele tiden sortimentet.

Tina Larsen
Sandwich to go finder du også hos NIBNAB. Foto: Martél Andersen

Martin Andersen peger også på beliggenheden som en årsag til, at vinforretningen også får sin egen delikatesse, hvor du i øvrigt også finder specialiteter som pesto, oliven, olier og pasta.

- Vi ligger i et godt område med mange villakvarterer, og det betyder, at man ikke længere behøver køre ind til byen efter mad. Samtidig er her også mange arbejdspladser, og vi kan allerede nu se, at der er stor interesse for frokost to go, siger Martin Andersen.

- Og så kan man parkere gratis her, vi har 20 parkeringspladser lige ved døren. Så det er nemt at komme til og fra - uanset om man er på vej ind til byen eller motorvejen.

Tina Larsen
Du finder også et stort udvalg af oste i byens nye delikatesse. Foto: Martél Andersen

NIBNAB har åbent tirsdag til torsdag fra 11-17, fredag klokken 11-18 og lørdag fra 10 til 13.30.

Du finder byens nye delikatesse hos Vin & Vin på Vestre Alle 2.

Tina Larsen
Tapasanretninger er et sikkert hit. Foto: Martél Andersen
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...