Niels Skovmand fortæller om Road Trip i USA

AALBORG: Jeg har lige været på en fantastisk ferie i Guds eget land, USA. Hvor jeg skulle på Road trip med familien og egentlig var ganske fortrøstningsfuld over udsigten til at køre med automatgear på de amerikanske veje. Den eneste bekymring var dog, at bilen skulle hentes i centrum af San Fransisco. Én ting er at skulle køre en bil, der er dobbelt så stor som den, man plejer, en anden er at skulle køre de første meter i den travle morgentrafik med ensrettede veje.

Bilen skulle ud fra den tætte parkeringskælder. Den flinke bildame bag skranken kunne dog heldigvis berolige mig med, at de nok skulle køre den ud på vejen for mig.

Hvilken lettelse.

Desværre viste det sig, at personalet, som stod for udleveringen, var af en ganske anden opfattelse. Jeg blev mødt af ordene: "Den holder der, du kører bare."

Selvfølgelig gør jeg det, sagde jeg og smilede så overbevisende, at jeg næsten selv troede på, at jeg havde styr på det. Jeg fik placeret mig i bilen, imens de ansatte kiggede nøje på mig. Den startede da også ganske fint, da jeg havde flyttet foden fra speederen til bremsen. Alt føles nu særdeles godt, og bilen rullede de første meter. Det eneste der stod imellem mig og den ultimative succesoplevelse, var de betonsøjler, der indrammede udkørslen af kælderen.

Jeg fik øjenkontakt med den mand, der havde betroet mig hvervet at transportere dette monstrum af en bil ud fra det underjordiske biltempel. Han smilede til mig og vinkede mig fremad. Tak for det, tænkte jeg, en ven i nødens stund. Da jeg fornemmede, at alt var godt, valgte jeg at trykke lidt hårdere og mere overbevisende på speederen. Her skete det så. Morgenstilheden blev brudt af den skærende lyd af metal mod beton. Jeg kiggede bekymret op på min store vejleder med et bekymret smil og stillede det åbenlyse spørgsmål: "Is everything OK?" Til det svarede han ikke, men valgte i stedet at lave lyden af luft, der blæser ud imellem læberne. Der var kommet en fin ridse hen over lakken.

Men heldigvis viste min vejleder sig også som min redningsmand. Han beroligede mig med, at sådan noget sker, og det kunne de sagtens selv have gjort. Og ordene blev til handling, for han udfyldte en seddel, der på et splitsekund frikendte mig. Så får du ikke problemer.

Lettere demotiveret kørte jeg ud i morgentrafikken og ud på de stejle bakker i San Fransisco. Hvis de ansatte lyttede godt efter, ville de kunne høre en dansker vænne sig til bilen ved at lave hjulspin hver gang, han skulle sætte i fart, efter at have holdt for rødt.

Resten af turen forløb uproblematisk og en køreferie i USA kan kun anbefales.

Jeg sender lige en venlig tanke til den meget sympatiske bilmand.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...