Flere store stand-up-navne har fået deres gennembrud ved at deltage i DM i Stand-Up - blandt andre Jonatan Spang,  Simon Talbot og her Linda P. Arkivfoto: Diana Holm
Det sker

Du kan se nogle af fremtidens store stand-up-navne på Skråen

Spillested holder semifinale i DM i Stand-Up 2019

06. oktober 2019 kl. 10:00

AALBORG: I næste uge kan du opleve nogle af landets største stand-up-talenter. Lige her i Aalborg.

Skråen lægger nemlig gulv til semifinalen i DM i Stand-Up 2019 på lørdag, 12. oktober.

Det er Mahamad Habane, der er vært på showet, og han får hjælp af Philip Devantier, som vandt konkurrencen sidste år.

I løbet af aftenen kan du møde en flok nye, dygtige og håbefulde komikere, og arrangørerne lover derfor en sjov aften i stand-up'ens tegn.

Vinderen af DM i Stand-Up 2019 bliver kåret ved en finale 20. november på Bremen Teater i København. Vinderen får ét års kontrakt med landets største komiker-bookingbureau FBI.

Jonatan Spang, Linda P, Ruben Søltoft og Simon Talbot er nogle af de komikere, der har fået deres store gennembrud ved at deltage i DM i Stand-Up.

Annonceret indhold

Nyeste