Koncerten med det populære band i Mølleparken har længe været udsolgt. Men nu kommer der snart flere billetter til salg

AALBORG: Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har netop meldt ud på Facebook, at de sætter ekstrabilletter til salg til Maroon 5 koncerten i Mølleparken 1. juni.

Interessen for koncerten har været enorm, og derfor er der oprettet en venteliste for dem, der ikke nåede at få billetter. Det er i første omgang også dem, der får lov at købe de 1.000 ekstrabilletter, som sættes til salg i dag tirsdag 7/5 klokken 11 på billetlugen.dk.

Alle på ventelisten har i følge AKKC modtaget en mail med informationer. De gør samtidig opmærksom på, at man maks kan købe 4 per person.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...