Mennesker

Efter vægttab på 77 kilo: Camilla Framnes udgiver kogebog

Hun er kendt fra De unge mødre, hvor hun tog seerne med gennem op- og nedture

01. juni 2018 kl. 19:31

AALBORG: Kæmper du med overflødige kilo, eller mangler du inspiration til aftensmaden i familien? Camilla Framnes er klar med ny kogebog

- Det er en drøm, jeg har haft rigtig længe. Det hele startede faktisk med, at folk begyndte at spørge mig på de sociale medier, om de ikke måtte få en opskrift, og så gik der sport i den. Så jeg begyndte at skrive opskrifterne ned på servietter, fortæller Camilla Framnes.

Bogreceptionen blev holdt på Fusion i Aalborg, og der var mødt mange op for at lykønske den unge mor, som er glad for den chance, hun har fået.

- Jeg er ambassadør for det, der hedder Fitall, og de ville gerne hjælpe mig med at udgive kogebogen, og det er virkelig fedt, fortæller hun.

Alle opskrifterne er hendes egne, og målet er, at hele familien skal kunne spise de kalorielette retter.

- Det handler om, at det skal være hurtigt og nemt at lave maden, og at børnene også gerne vil spise det, siger Camilla Framnes.

Annonceret indhold

Nyeste