Forsalg overgår alle forventninger

AALBORG: Der bliver travlt ved både fadølshaner og indgangsdøre på Skråen her i foråret.

Forsalget til spillestedets forårsprogram overgår alle forventninger, skriver Skråen i en pressemeddelelse.

Hele 14 shows og koncerter med bl.a. Alphabeat, Niels Hausgaard, Den Grå Side og Jacob Dinesen er for længst udsolgt, og generelt har flere end 30.000 nordjyder sikret sig billetter til arrangementer i foråret.

Nu er det så lykkedes spillestedet at overtale fire af de populære kunstnere til at lave yderligere koncerter og shows.

Er du gået forgæves efter billetter til Copenhagen Drummers, Mikkel Klint Thorius, Jacob Dinesen eller Jan Hellesøe får du nu en ekstra chance. De fire er nemlig indvilliget i at komme til Skråen endnu engang.

Billetterne til de fire ekstra events er allerede sat til salg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...