Ideen skal sælges til virksomheder og butikker på et informationsmøde

NØRRESUNDBY: - Vi er overbevist om, at kunderne vil tage mod et nyt elektronisk gavekort for butikker og erhverv i 9400.

Sådan lyder det fra Udviklingskonsulent Arne B. Schade fra City Nord Erhverv, der fortsætter:

- Og vi forventer allerede år 1, at få skabt en stor omsætning på gavekortet til glæde for butikker og virksomheder i 9400.

Han er derfor klar til at indbyde alle butikker og virksomheder i 9400 til orienteringsmøde mandag 27. august klokken 8.15-9.45 på det gamle Rådhus i Nørresundby.

- Vi håber rigtig mange vil bakke op om det fælles gavekort, og på mødet vil konsulent Benny Jensen fra SparXpress gøre rede for kortets funktionalitet og tilmelding til kortsystemet som kan foregå på mødet, siger Arne B. Schade.

På mødet vil City Nord Erhverv og Arne B. Schade fortælle om foreningens strategier og handleplaner for det næste års tid ligesom den kommende By Night vil være på programmet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...