Der er lagt op til en gedigen folkefest, når Danmark i juni tager hul på EM i fodbold

AALBORG: EM fodboldfesten kommer til Aalborg.

Aalborg er kendt for at skabe en fest, når der er fodbold, og EM på hjemmebane i år bliver ingen undtagelse, når Heineken, UEFA EURO2020 og Nordic Concerts byder velkommen til folkefest i Aalborg.

Skovdalen bliver således hjemsted for en kæmpe folkefest, når gruppe B spiller deres kampe. Der bliver to timers warmup med musik, grill, stemning og fadøl, når optakten til Danmarks historiske deltagelse i EM skal afvikles i juni måned.

Derudover bliver alle arrangementer officielle Heineken Fan-Zone områder, hvor Heineken International giver den ekstra gas. Dette bliver det eneste sted i Nordjylland med officielle fan-zone områder.

Danmarks Robert Skov fejrer sin scoring til 1-0 under EM-kvalifikationskampen Danmark - Gibraltar i Parken den 15. november 2019. Og vi håber naturligvis på en gentagelse. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det bliver opsat kæmpe storskærm på hele 20 m2 samt et stort lydsystem, som nok skal kunne skabe den fornødne stemning, og der er købt ekstra konfetti til Danmarks forhåbentlig mange scoringer.

To timer før kampstart åbnes dørene for de, som har købt grillpakker og Heineken/sodavand, mens dørene åbnes for alle andre 30 minutter før kampstart, hvis der stadig er plads.

Man får adgang, grill og den første Heineken fadøl eller sodavand med i pakken for 150 kroner plus gebyr.

Arrangementet er i øvrigt gratis for alle 30 minutter før kampstart - også dem, som ikke køber grillpakker.

Dørene lukkes, når der er 5.000 mennesker på pladsen i Skovdalen.

Kampprogrammet ser sådan her ud:

Den 13. juni klokken 18.00: Danmark - Finland (Skovdalen)

Den 18. juni klokken 18.00: Danmark - Belgien (Skovdalen)

Den 22. juni klokken 21.00: Danmark - Rusland (Skovdalen)

Den 29. juni - Kamp 42: 1/8-delsfinale mellem andenplads i gruppe D og andenplads i gruppe E. (Skovdalen)

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...