Jagten på fem gode bud på snaps til julefrokosten gav en god historie

AALBORG: Så er det julefrokosttid og til den hører en god gang brændevin. Drikken der gør drenge til mænd og piger til kvinder. Her på aalborg:nu satte vi os for at finde nogle anderledes bud på sildens bedste ven. Thor fra Skjold Burne på Boulevarden fandt fem bud på den ædle drik.

Snaps, brændevin eller akvavit, er det ikke bare det samme? Ikke hvis man spørger eksperten.

- Mange stejler over smagen af kommen, men det er faktisk et kriterie der skal opfyldes hvis den skal have lov til, at kalde sig en akvavit, lyder det fra Thor Bøgvad.

Den første vi får anbefalet er faktisk lige præcist med kommen og hedder da også Brøndum Kummenaquavit.

Niels Skovmand
Brøndum Kummenaquavit er klassikeren. Foto: Niels Skovmand

- Den er lavet på den første opskrift der blev produceret på spritfabrikkerne i Aalborg og er forløberen til Rød Aalborg, fortæller Thor Bøgvad.

Det er akvavit man kalder for en herre drik, selv om Thor Bøgvad dog oplyser, at den også bliver købt af kvinder.Den er fed og fyldig og fyldt med kommen smag. Den koster 100 kroner og serveres bedst ved køleskabstemperatur.

Niels Skovmand
Den danske fætter til den norske Linie Aquavit, Akvator. Foto: Niels Skovmand

Den næste der bliver anbefalet er den danske udgave af den norske Linie Aquavit og hedder Ækvator.

- Den bliver sejlet bliver sejlet fra København, til Cape Town og tilbage igen. Der ligger den lagret på gamle sherryfade og bliver udsat for vekslende temperaturer, fortæller Thor Bøgvad.

Ækvator akvavitten kan købes for 160 kroner og smagen leder tankerne hen på kolonitiden med den krydrede smag.

Niels Skovmand
Røde Willy fra Fjerritslev har en markant farve fra blodrod. Foto: Niels Skovmand

Den tredje anbefaling er Røde Willy fra Nordisk Brænderi i Fjerritslev. Den opkaldt efter en ældre landbetjent der hed Willy Carlo Pedersen, men blev kaldt Røde Willy.

- Det er en brændevin, lavet med enebær, fyrnålespidser og blodrod der giver den røde farve. Det er meget frugtig og fyldig smag den har, fortæller Thor Bøgvad.

Der kommer kunder forbi som godt kan huske Røde Willy og flere fortæller den samme historie om ham.

- Røde Willy var blandt andet kendt for, at når han stoppede unge mennesker uden lys, så stillede han det samme spørgsmål. Vil du have en bøde eller lussing lød det. Det fortæller de kunder der kan huske ham, fortæller Thor Bøgvad.

Røde Willy kan drikkes af de fleste og koster 219 kroner.

Niels Skovmand
Porse snapsen er med håndplukket porse fra Thy. Foto: Niels Skovmand

Håndplukket porse fra Thy indgår i denne porsesnaps og giver den karakteristiske smag og er fra spritfabrikken Thylandia.

- Den er med håndplukket porse fra Nationalpark Thy. Det var også der man i sin tid fik porse til den der blev lavet i Aalborg indtil man fik industriel porse, oplyser Thor Bøgvad.

Den har en lidt lysere farve end man normalt forbinder med porsesnaps, men smagen er stadigvæk fyldig. Den koster 219 kroner.

Niels Skovmand
Monastery er den tunge dreng blandt de udvalgte. Foto: Niels Skovmand

Den sidste, der bliver anbefalet, er fra Nordisk Brænderi og bærer navnet Nordic Aquavit Monastery.

- Det her er toppen. En virkelig kraftig smag. Den lavet på bygmalt og med masser af kommensmag og er stadigvæk blød og fyldig. Selv om man ikke kan lide Rød Aalborg, er sikker på at man lide den her. Jeg er fan af den her, det er det bedste på markedet, lyder det begejstret fra Thor Bøgvad.

Den ypperlige drik fra Fjerritslev kan købes for 279 kroner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...