Ny Lundgård lukker butikken i Aalborg. Foto: Amalie Bejstrup.
Livet her

En kort fornøjelse: Ny Lundgård Ismejeri lukker

Ismejeriet har ligget i Aalborg siden april, men nu er det altså slut

15. august 2022 kl. 13:37

AALBORG: I april åbnede mejeriet Ny Lundgård Ismejeri sin første butik her i Aalborg. Dengang lød det, at Aalborg var et interessant sted at starte.

- Vi synes bare, at det er et interessant marked og et godt sted at starte, har ejer Martin Sidenius Sørensen tidligere fortalt til aalborg:nu.

Men nu er det altså slut.

Ismejeriet med adresse i Bredegade ser nemlig ikke nogen grund til at holde åbent resten af året. Det skriver de på Facebook.

- Vi har vurderet, at det ikke er rentabelt for os at holde butikken åbent resten af året, fortæller medejer Maj-Britt Kjær Sørensen til MigogAalborg .

Det er dog ikke helt slut med den gode is fra Ny Lundgård Ismejeri. Allerede 26. august, hvor mejeriet vil være til stede til Vejgaard Råvaremarked. Det foregår i tidsrummet 15-20.

Derudover lover mejeriet, at det snart vil være muligt at købe isen i bøtten rundt omkring i Aalborg. Følg med på Facebook , hvor de snart vil komme med en opdatering.

Annonceret indhold

Nyeste