Thomas Madsgaard Mogensen fik landets måske fedeste job, da han i sommer testede en lukssuferie - kvit og frit
Livet her

Er det Danmarks fedeste job? Thomas fra Aalborg fik penge for at spise gourmetmad og sove i luksustelt

Det lyder for godt til at være sandt, men den er god nok

18. september 2022 kl. 12:04

Arbejde behøver ikke være lystbetonet.

Man kan dog godt være heldig og lande et særdeles lystbetonet ét af slagsen. Det var netop, hvad Thomas Madsgaard Mogensen gjorde i sommer.

I en uges tid bestod hans arbejdsdag nemlig af at spise sig igennem 18 michelinretter, falde i søvn under stjerne i et lækkert glampingtelt og drikke lokal gin.

Thomas Madsgaard Mogensen, der er født og opvokset i Aalborg, har sammen med sin kæreste Line Uttenreitter Instagram-profilen "@sunshinetribe_". Her deler de ud af deres eventyrlystne liv, der både består af spændende rejser i udlandet, men sjove ture i hverdagen i deres ombyggede varevogn med seng i bagagerummet.

Da de blev udvalgt til at være testpiloter på en luksusferie på Sydsjælland og Møn, kunne de dog ikke sige nej. "Arbejdet", der er arrangeret af turistorganisationen Destination SydkystDanmark, bestod nemlig helt konkret af at overnatte i luksushytter hos Camp Adventure, der er verdenskendt for det imponerende bygningsværk Skovtårnet.

Derudover skal der spises en michelinmenu hos Hotel Frederiksminde i Præstø, drikkes prisvindende økologiske vine hos Vesterhave Vingård ved Karrebæksminde og slappes helt af på Rødvig Kro & Badehotel på Stevns, der er kåret til at være Danmarks bedste badehotel.

Det er nogle oplevelser, man normalt skal tømme tegnebogen for at komme i nærheden af, men Thomas og Line skulle blot dokumentere, hvad de oplevede via SydkystDanmarks Istagram-profil, "@sydkystdanmark". Da ferien var forbi, skulle parret bedømme oplevelserne én efter én.

- I de her år efterspørger mange danskere oplevelser fra øverste hylde. Som turistdestination er det vigtigt hele tiden at være up to date, så vi kan indfri turisternes forventninger, når de kommer til Sydsjælland og Møn, siger Martin HH Bender, der er direktør i Destination SydkystDanmark.

Feedbacken skal bruges til at vurdere, hvad turistorganisationen skal satse på fremover.

Annonceret indhold

Nyeste