Hello Vintage vender tilbage. PR-foto.
Shopping

Er du klar på genbrug i kilovis? Hello Vintage vender tilbage

Elsker du også tøj, som andre har elsket før?

26. marts 2022 kl. 12:03

AALBORG: Vi elsker genbrug. Det er billigt, det er bæredygtigt og du kan være næsten helt sikker på, at der ikke kommer andre i den samme kjole til næste fest.

Hvis man har lidt tid på hænderne, så er der helt fremragende muligheder for at finde skjulte skatte i genbrugsbutikker, på genbrugsmesse og med de mange timer med sol og tørvejr i marts begynder vi også allerede at drømme om de store udendørs loppemarkeder.

Du kan glæde dig til den store Hello Vintage Genbrugsmesse, som vender tilbage til AKKC lørdag 2. april.

Her kan du vælge og vrage mellem to og et halvt ton tøj, som du kan blande i en stor bærepose, og så betaler du 300 kroner per kilo, når du har lavet det perfekte mix - helt ligesom bland-selv slik.

Mon der går lidt taktik i at vælge de lette sommerkjoler, cashmere-cardigans og silketørklæder. Tænk, så får man virkelig noget for pengene. Det handler om at have en taktik!

Har du været på den store genbrugsmesse, eller er du mere til de små velgørenhedsbikse, hvor man hjælper, når man handler?

Uanset hvilken slags genbrug, du vælger, så ved du garanteret, hvor man finder de bedste skatte til nærmest ingen penge. Hvor i Aalborg har du gjort dit bedste fund?

LÆS MERE: Genbrugsbutikker i Aalborg: Vi guider dig til de bedste loppefund

Annonceret indhold

Nyeste