Der er gratis fastelavnsboller til de første 50, når Råt & Godt fejrer fastelavn - se her hvornår

AALBORG: Børn og barnlige sjæle er velkomne, når Råt & Godt igen i år slår ræven af tønden, sådan lyder invitationen på Facebook.

Jonny Hefty - også kendt som Muggen Ræv - har dekoreret fastelavnstønderne. Og der bliver kåret både rævekonge og –dronning til festen, hvor der også er gratis fastelavnsboller til de første 50, der møder op.

Alle kan være med, der er tegne- og dubloområde til børn samt bordfodbold og brætspil til de lidt ældre. Voksne kan desuden gå på opdagelse i Råt & Godt - Materialebank, som har åbent fra kl. 10-15.

I The Snack Shack kan du købe varme og kolde drikkevarer samt kage og snacks.

Fastelavnsfest i Råt & Godt for enden af Hjulmagervej lørdag 22. februar kl. 10-12, det er gratis at deltage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...