Den kendte fuldrigger lagde til kaj i Aalborg i onsdag

AALBORG: Hvis du gerne vil vide, hvordan det er at være ombord på en 77 meter lang tremastet fuldrigger, så får du chancen nu.

Skoleskibet Danmark kommer nemlig til Aalborg og lægger til kaj for at gøre reklame for søfartsuddannelserne og holde åbent hus.

Det oplyser Skoleskibet i en pressemeddelelse.

Søfartsuddannelser som skibsfører og skibsassistent giver dig mulighed for at rejse til fjerne egne af verden, lyder det fra det maritime uddannelsescenter Martec.

- Danmark er en nation med stolte søfartstraditioner. I 2022 udgør søfarten næsten 30 procent af Danmarks samlede eksport og for at fastholde denne vigtige indtægtskilde i Danmark, skal vi sørge for at de unge også vælger søfarten til i fremtiden, siger Martecs direktør Pia Ankerstjerne.

Det er lørdag fra 15-17, at alle interesserede er velkomne til at komme ombord, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.

Susanne Justsen
Du skal ikke lide af højdeskræk, hvis du vil gøre karriere på skoleskibet. Pr-foto
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...