Kenneth Pinsker står i spidsen for Aalborg Tours - mød ham her

AALBORG: Kenneth Pinsker er stifter af og salgschef i reklamebureauet Bikemedia. Derudover står han bag Aalborg Tours, der blandt andet tilbyder cykelture med guide, byvandringer og ture med fokus på mad. 37-årige Kenneth Pinsker kommer fra Aalborg, hvor han bor en del af tiden, i vintermånederne er bopælen Hikkaduwa i Sri Lanka, hvor han driver et hotel med sin hustru

Tina Larsen
Foto: Jesper Thomasen

Hvis jeg siger Aalborg, hvad tænker du så?

En visionær by med højt til loftet og et fantastisk sammenhold.

Aalborg har et fedt samspil mellem byens historie og nutid.

Hvilke steder betyder noget særligt for dig i byen?

Slotsparken, Fjordbyen, Kridtgraven, Karolinelund, Vestre Fjordpark - og ja, faktisk også hele havneområdet.

Byen har rigtig mange både kendte og ukendte perler.

Du har arbejdet flere steder i udlandet og bor også i Sri Lanka en del af året - hvordan påvirker det dit syn på Aalborg, at du ofte er væk herfra?

Jeg har en stor udlængsel og rejselyst, men jeg savner altid at komme tilbage til Aalborg, når jeg har været ude.

Jeg kunne aldrig finde på at flytte til en anden by i Danmark end AA.

Tina Larsen
Foto: Jesper Thomasen

Du er guide i byen - hvilken historie vil du gerne fortælle om Aalborg?

Jeg synes, byens transformation fra industriby til videns- og kulturby er meget fascinerende og gemmer på hel masse spændende og interessante historier.

Ligeledes er byens tidlige historie utrolig spændende og velbevaret mange steder i Aalborg.

Jeg synes, at alle, der bor i Aalborg, burde tage på en af vores Tours, da jeg med garanti kan sige, at man vil blive klogere på byen.

Hvorfor er det vigtigt, at Aalborg tilbyder forskellige guidede ture, hvad skal man få ud af dem?

Vi har en masse spændende historier at fortælle i Aalborg, men mulighederne for at komme på guidede tours var ikke særlig tilgængelig, så Aalborg Tours primære funktion er muligheden for at kunne tage en tour med guide, når det passer kunderne.

De fleste gæster fra Aalborg, der er på en af vores tours, bliver som regel overrasket over, hvor meget ny viden de får med om deres egen by, og hvis man er gæst, lærer man selvfølgelig om den by, man befinder sig i.

Tina Larsen
Foto: Jesper Thomasen

Hvem benytter typisk jeres tilbud - og hvad vil de især gerne vide?

Det er et godt mix af turister fra både ind- og udland, men også mange virksomheder og personaleforeninger booker vores tours.

Vi har jo syv forskellige tours, men de mest populære er Street Art, Under Besættelsen og vores Bike Tour.

Gæsterne er meget interesserede i at få mere info om byens tidlige historie, men de er også meget interesserede i byens forvandling fra industri til vidensby.

Hvilke personer i Aalborg betyder noget særligt for dig i dit arbejds- og/eller privatliv?

Det er nok min kone Sahar, da hun er den, der mest bærer over med mine flydende arbejdstider og privatliv, samt lytter og kommer med indspark til mine mange ideer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...