Kaare er kommet i julehumør på Restaurant Fusion

AALBORG: Den gastronomisk feinschmecker Kaare Fuglsang Bach Toft. Han kommer i forbindelse med sit arbejde for Visit Aalborg godt rundt i madens verden, og her giver han en varmhjertet anbefaling:

Øl er godt – julemad er godt – og forener man de to ting er det MEGET godt.

Vi fik en på opleveren da vi forleden besøgte Restaurant Fusion – og ikke mindst - Øl-entusiast Jørgen Rüdinger til et vaskeægte øl-juleeventyr hvor indehaver Vinh sammen med Jørgen havde sammensat 7 retter med 7 øl

En fantastisk fortælling om øllet, hvordan det skænkes rigtigt, hvordan smager man det bedst, hvorfor passer en bestemt øl til noget bestemt mad og hvorfor bør man drikke øl og ikke vin til julemad?

Jingle Bell Jingle Bell, nu skal der spises og drikkes

Vi starter med en virkelig mør hjemmerøget laks hertil en fed lækker cremet dild blanquette med god syre, lakserogn, friske urter og brændt hvidløg.

Den valgte øl var Grimbergen Rouge som var forbavsende lækker og tilpas sød til denne ret og akkompagnere det syrlige i serveringen.

Hjemmerøget laks med en fed lækker cremet dild blanquette. Privatfoto

Ind kommer silden… Den hører sig jo til en julefrokost. Igen med Vinhs eget touch og fortolkning. Sprød og lækker marineret sild med karrysorbet… Ja rigtig … Karrysorbet

En iskold sorbet lavet af karrysalat – holder nemlig silden dejlig kold

På toppen en sprød rugbrødschips

Man fristes til at skråle Ding Ding Ding – for øllet er en Tuborg Julebryg – og tro mig , den får helt andre tanker med på vejen efter Jørgens ord om øllet. Pludselig kan man smage kanel og lakrids-noter.

Sprød og lækker marineret sild med karrysorbet. Privatfoto

Så blev det tid til Grimbergens juleøl Noël – blød med masser duft og vanilje der går perfekt til det superskønne Duroc BBQ-svin som bliver serveret med græskar og passion.

Vi drøner tilbage til 1847 da Carlsberg startede – det blev nemlig 125 år efter fejret med Carlsberg 47 – Vi er helt enige om at denne øl ligger perfekt til Fusions Perlehønesufflé der serveres med skinke, grønkål, beder, og virkelig smagfuld masterstock.

Duroc BBQ-svin som bliver serveret med græskar og passion. Privatfoto

Men drikker man ikke rødvin til and? – Nu bliver det alvorligt!

Ingen dansk jul uden and. 5. servering er en dansk Øko and, pære i yusu og karamelliseret kålpuré

Yuzu er i øvrigt en asiatisk citrusfrugt.

Men hov, der bliver ikke serveret rødvin – Hvad er nu det for noget?

Jørgen har valgt en Jacobsen Golden Naked Christmas Ale, for som han forklarer fjerner øllet netop fedmen fra maden. Den danske julemad er fed og eddikebaseret, og netop øl og dens kulsyre kan være med til at rense smagsløgene. Øllet har en frisk duft svesker og citrusfrugt. En virkelig lækker øl.

Fantastisk Unika ost bringer smilet frem - Vi ELSKER oste og den her ost er intet mindre end imponerende god – Krondild serveret med trøffel, hjemmebagt sprødstegt surdejsbrød og selvfølgelig Jacobsen Donker Winter Ale på 8,9% - Udfordrende, masser af sødme, malt, kant og fyldighed og en fantastisk flot kobberfarve.

Det var helt sikkert også noget til øjet. Privatfoto

Traditionen tro slutter danske julefrokoster med Ris a la mande og igen har Vinh tryllet i køkkenet

Ris a la mande i nye klæder – den er blandet med is og de sprødeste bær.

Isen er med til at tage lidt af fedmen – KB´s Jule Hvidtøl klarer resten og i dagens anledning er den blandet half n´half med en Carlsberg Porter.

Glædelig Jul siger vi bare, en stor oplevelse – Både på madfronten, øllet og den spændende fortælling hvorfor vi alle gik beriget hjem og med en dejlig gastronomisk oplevelse i maven.

Jeg elsker at blive overrasket og ikke mindst udfordret og det bliver jeg når man pludselig vælger at servere øl til gastromad - Men det holder! – Og så synes jeg personligt det er fantastisk at man kan både blive klogere, gladere og mæt på samme tid. I denne her juletid må det være det tætteste vi måske kommer på en treenighed

Restaurant Fusion er altid en oplevelse og i en kombination med en øl-guru som Jørgen Rüdinger og hans spændende foredrag om øllet, ja så slår man 2 fluer med et smæk, på samme tidspunkt og samme sted.

Øl er godt – julemad er godt og jeg kan på det varmeste anbefale oplevelsen til alle i andre!

Eventyret gentages igen den 10 og den 17 december.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...