Et sidste farvel - igen

KLUMME: Det er nu 15 år siden, min kære fader gik bort og nu 17 år siden, min moder også sagde farvel. Livet går naturligvis videre, men en dag kommer der et spørgsmål, som gør, at man igen skal forholde sig til tabet.

De 15 år, vi har betalt for urnegravstedet, er nu ved at være gået, og nu skal beslutningen om enten at nedlægge gravstedet eller forlænge det tages.

I familien når vi dog sammen frem til den konklusion, at vi ikke vil forlænge aftalen, og nu skal gravstedet være hvilested for andre.

Jeg kan dog mærke, at jeg ikke helt er klar til at sige endegyldigt farvel. Selve gravstedet betyder ikke noget for mig, men stenen med deres navne på er det sidste fysiske bevis på, at de har været her.

Nu er der så kommet en anden løsning på banen. Vi kan beholde stenen og stille den op hjemme i haven.

Jeg stødte på en artikel i Kristeligt Dagblad under overskriften: Familiegravstenen kan blive til pynt i haven.

I denne fandt jeg følgende udsnit: ”Når et gravsted sløjfes, bestemmer de efterladte slægtninge, hvad der skal ske med den tiloversblevne gravsten. Ofte hugges den til skærver, eller en stenhugger fjerner al tekst og genbruger stenen”.

Jeg kan mærke, at jeg ikke er helt klar til, at den skal blive til skærver. Men er det mærkeligt at placere den i haven?

Hvad folk tænker, kan jeg være ligeglad med. Men at støde på den hver dag? Hvordan vil det være?

Omvendt ville det være fint på fødselsdage og højtider at kunne tænde et lys for dem.

I artiklen er der et forslag om at grave den ned og bruge den som trædesten eller trappesten. Det virker helt forkert på mig. Jeg havde egentligt tænkt mig, at den skulle stå diskret i et hjørne af haven med deres navne på. Den skulle naturligvis stå på en måde, så folk ikke fik mistanke om, at det var et egentligt gravsted.

Men det bliver ikke anbefalet i artiklen. Hvad skal jeg så? Pille bogstaverne af og smide dem ud eller bruge dem til Scrabble?

Der er dog endnu et element i mine overvejelser.

Hvad nu hvis jeg en dag fortryder, at jeg tog stenen hjem? Skal jeg så prøve at sælge den? Det virker dog meget mærkeligt at skulle sætte mine forældres gravsten til salg på Gul og Gratis.

Det kan også være, at jeg vælger at skrotte den. Her virker tanken om at køre mine forældres gravsten til Genbrugspladsen Gandrup - på en trailer - også meget forkert.

Hvis jeg dropper tanken om at tage stenen hjem nu, så er det kirkegården, der sørger for, at den bliver genbrugt. Dermed slipper jeg selv for alle de bekymringer.

Jeg kan dog mærke, at jeg hælder mest til at tage stenen med hjem i haven. Så må det være en underlig beslutning. Men den er min. Så kan jeg en dag få stenen renset, og så kan den blive brugt, når jeg selv skal på min sidste rejse.

Hvil i fred, mor og far…igen.