Krystalnatten markeres med et fakkeltog gennem byen på fredag. Arkivfoto

80-året for Krystalnatten bliver markeret i Aalborg

På fredag er det 80 år siden, nazisterne i Tyskland brændte 200 synagoger ned og ødelagde omkring 7500 forretninger ejet af jøder.

Krystalnatten, som den kaldes, var begyndelse på holocaust, der frem til 1945 kostede millioner af mennesker livet.

Amnesty International i Aalborg markerer 80-året på fredag, 9. november, kl. 18 med et fakkeltog gennem byen. Alle kan være med, når optoget går fra den jødiske kirkegård i Hasserisgade gennem midtbyen til Synagogegade, hvor Aalborgs synagoge engang lå. I forbindelse med fakkeltoget bliver der samlet penge ind til Dansk Flygtningehjælps arbejde med flygtningebørn. Der vil være tale ved Amnesty International og fællessang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...