Linse, Geggo og de øvrige tv-kendisser fra Bryggen er populære. Det mærker man også på Skråen, hvor billetterne til familiens juleshow rives væk.PR-foto
Livet her

Familien fra Bryggen hitter på Skråen

Billetter til show med Linse, Geggo og de øvrige fra Bryggen rives væk

20. oktober 2017 kl. 09:10

AALBORG: På bare et døgn er over halvdelen af billetterne til Familien fra Bryggens juleshow på Skråen revet væk.

- Vi har før haft Linse hernede og vidste godt, at der ville være interesse for juleshowet, men det er alligevel overraskende, at den er så stor, siger leder af Skråen Jørgen Nissen.

De 900 billetter til showet, 8. december, blev sat til salg onsdag og over halvdelen var væk på det første døgn.

Det er hele den kendte tv-familie i form af Linse, Geggo, Cengiz og Alba, der deltager i showet og arrangørerne udelukker ikke, at der også dukker andre op.

I det hele taget bliver der lovet overraskelser, gode grin og oplevelser, der sparker julen godt i gang. Samtidig kan man som gæst stille alle de spørgsmål, man vil.

- Jeg har talt med flere, der oplevede Linses soloshow, da hun var her, og de var meget begejstrede, siger Jørgen Nissen.

Han gætter på, at den store interesse for showet skyldes en oprigtig nysgerrighed og muligheden for at få et indblik i en verden, de færreste kender.

- Samtidig er det underholdning, hvor man kan læne sig lidt tilbage, siger han.

Jørgen Nissen vurderer, at billetterne til Familien fra Bryggens juleshow vil være væk i løbet af ganske få dage.

Annonceret indhold

Nyeste