Byggefirmaet Staun har haft stor succes i sin 3-årige levetid

NIBE: Det er tre år siden, hele hans verden væltede, da byggefirmaet Lund & Staun gik konkurs med stort milliontab.

80 mand mistede jobbet. Indehaver Henrik Staun, serverede morgenmad for de fyrede, hvorefter han krammede dem farvel.

- Vi har grædt de tårer, vi skal, siger Henrik Staun.

Nu er Henrik Staun lykkelig igen. Hans nye virksomhed, Byggefirmaet Staun, går forrygende. Og der er kommet ro på.

Henrik Stauns nye virksomhed, Byggefirmaet Staun, har kun 25 mand og har i sin treårige levetid ikke haft et eneste underskud. Firmaet satser primært på tømrer- og murerarbejde og udfører både hoved- og delentrepriser.

En skønne dag skal sønnen, Niclas, overtage firmaet. Datoen er ikke fastsat.

Men om måske fem-syv år vil Henrik Staun og hustruen Pia gerne trække sig tilbage. Derefter håber de at kunne bidrage på nedsat tid.

På nordsjyske.dk kan du læse, hvad hemmeligheden bag succesen er for Byggefirmaet Staun, hvorfor de aldrig vil være større og hvor stor mange millioner Lund & Staun tabte på konkursen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...