Farvel og forhåbentlig ikke på gensyn
Endelig kom efteråret, der betyder et kærkomment farvel til en øjebæ i Aalborgs bybillede, mener klummeskribent Niels Skovmand.
Niels Skovmand
AALBORG: Det var en af de få dage i løbet af den nyligt overståede sommer, hvor solen strålede over vores nordjyske hovedstad. Jeg gik en tur i indre by, og mod mig kom en ypperlig kvinde gående med en skønhed, der overstrålede solen. Hun var nydelig i tøjet og nærmede sig det perfekte. Desværre var hendes transportlemmer beklædt med noget, der ville nærme sig samme elegance som en bjørn, der har jokket i en bjørnefælde.
Vi har alle sammen på et eller andet tidspunkt været slaver af modeverdens luner. Denne gidseltagning kan til tider danne grundlag for en morsom samtale, hvor man tænker tilbage på håbløse trends. Jeg er nået til en alder, hvor man kan undre sig over, hvorfor man i sin tid tænkte, at det var naturligt at trække sine bukseben ned i hvide strømper, for derefter at stikke dem i klunkebeklædte college/hyttesko.
Bare tænk tilbage på, hvordan man formåede at narre en hel generation til at iføre sig centimeter høje Buffalo sko eller lade g-strengen være tydelig over buksekanten.
Denne sommer var den så gal igen. Selv de største modehuse, med Rihanna som spydspids, fik hjernevasket en endog stor del af hunkønsvæsnet til at tro, at tøfler eller sandaler blev ekstra pæne, hvis de var påklistret, noget der minder om en mellemstor grævling. Hvorfor selvkritikken var slået fra, og hvorfor ingen nåede frem til den åbenlyse konstatering af, at pelsede sandaler på ingen måde gavner helhedsindtrykket, blafrer indtil videre ubesvaret i vinden.
I min til tider højrøstede undren er jeg blevet mødt af følgende argumentation: De er jo moderne!
Jeg er med på, at moden skal udfordre os alle, så vi sammen når nye æstetiske plateauer. Der var muligvis også en del af grundtanken om at smide et roadkill på en gammel H2O-sandal, der kunne inspirere. Men i dette tilfælde er der vel nærmere tale om et mudderskred i den gale retning.
Jeg håber og tror, at vi her kan begrave sandalen med pels og lægge den i bunken med sommerkåde misforståelser og igen nyde vores by.
Det kan dog også tænkes, at denne beklædningsgenstand er blevet skabt af feminister med det for øje at afseksualisere kvinden. Hvis det var motivet bag, må jeg bøje mig i støvet og ønske dem tillykke. Missionen er fuldført.
