Kommunen er gået i gang med at løse køproblemerne i midtbyen

AALBORG: Hvis du har bevæget dig rundt i midtbyen om eftermiddagen de seneste måneder, så har du sikkert også bemærket den indimellem meget stillestående slange af biler i området mellem Vingårdsgade og Prinsensgade.

Men nu skal det snart være slut med at sidde og glo i sin bil. I hvert fald har kommunen i dag, torsdag 1. oktober, taget hul på arbejdet med at lave et helt nyt lyskryds, der skal forbinde Jernbanegade direkte med Prinsensgade. Samtidig bliver der lavet et nyt lille torv, hvor Danmarksgade og Prinsensgade mødes, skriver kommunen på Facebook.

LÆS OGSÅ: Nu skal stor gade shines op: Arbejdet begynder i dag

Sådan bliver vejføringen og den ny plads ved Danmarksgade-Prinsensgade. Grafik: Aalborg Kommune

Som led i arbejdet er springvandet Kampen mod Havet bliver fjernet midlertidigt. Vandkunsten kommer tilbage igen, men bliver rykket en smule i forhold til tidligere. Selve pladsen bliver lavet i en kombination af fliser, stauder og bunddække, og der kommer nedgravede affaldscontainere, skriver kommunen.

Arbejdet med at lave det nye område og lyskryds vil være i gang frem til 18. december.

Arbejdet på pladsen vil vare frem til jul. Privatfoto
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...